Menu

Styr på hverdagens technical writing, redigering, maskinoversættelse og post-editing?

Indhold

Er du vant til at skrive på engelsk, men synes alligevel at den sidste krølle mangler. Hvorfor lyder dit engelske dansk? Hvilke strukturer i sproget kan du med fordel bruge og med fordel undgå? Skal en tekst nødvendigvis være bogstaver på papir? Hvordan kan du bedst redigere egne og andres tekster? Hvad skal du kigge på i en maskinoversættelse? Kan du genkende nogle af disse punkter i din hverdag? Så kan dette kursus være for dig.

 Kursets målgruppe

Du er velkommen som tekniker, ingeniør, sekretær eller sprogmedarbejder. Kursets indhold er rettet mod deltagere med en teknisk baggrund eller med et arbejdsområde, der indeholder tekniske genrer.  

De forskellige genrer kræver forskelligt input og forskellige udtryksformer. Både struktur, skrivemetoder og sproglige virkemidler skal tilpasses til målgruppen. Derfor inddrages også målgruppeanalyse. Disse metoder er den korteste vej mellem tekstforfatter og modtager.

Moderne tekster kan både være bygget op fra grunden, genereres via en skabelon eller være tidligere tekster, der skal redigeres. I stigende grad arbejder virksomheder med tekster, som er genereret via en maskinoversættelse, og som efterfølgende skal post-editeres manuelt. Hver metode eller tekstbaggrund kræver særlige kvalifikationer.

 Kursets hovedpunkter

Technical writing - vi arbejder med:

  • De forskellige deltageres rolle i kommunikationen
  • Overordnet teksttype i form af informative, instruktive eller dokumentationsprægede tekster
  • Stilistiske virkemidler på tekstniveau, sætningsniveau og ordniveau
  • Genrekendskab ved hjælp af form og indhold

Redigering - vi arbejder med:

  • Generelle redigeringsprincipper
  • Redigering af egne tekster
  • Redigering af andres tekster eller tidligere tekster

Maskinoversættelse og post-editing - vi arbejder med:

  • Typiske fejl og mangler i maskinoversættelse
  • Faldgruber i forbindelse med redigering af maskinoversættelse (post-editing)

 Kursusleder

Underviser har erfaring fra virksomheder, som selvstændig technical writer og oversætter samt fra kurser inden for tekniske og juridiske områder for både private virksomheder samt på universitetsniveau.

Kurset bliver afholdt både som et onlineforløb og et forløb med fysisk fremmøde:

 Onlineforløb:

Dato: 18. november 2024, kl. 9 til 16.

Sted: online via Teams

Underviser: Birthe Mousten, translatør, cand.ling.merc.

Tilmeldingsfrist:  16. oktober 2024 til info@sprogtraening.com

 

Forløb med fysisk fremmøde:

Dato: 25. november 2024, kl. 9 til 16.

Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Underviser: Birthe Mousten, translatør, cand.ling.merc.

Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2024 til info@sprogtraening.com